Grafisk facilitering next level: Lær at tegne fængende præsentationer og processer
Vi bygger nu oven på din basisviden med Grafisk Facilitering Next Level og har fokus på, hvordan du tegner motiverende præsentationer og visualiserer processer.
Udvid din værktøjskasse inden for grafisk facilitering
Har du taget vores kursus ”kom godt i gang med grafisk facilitering” eller har du et grundlæggende kendskab til grafisk facilitering? Så er dette kursus noget for dig, for nu bygger vi oven på din basisviden og har fokus på, hvordan du tegner motiverende præsentationer og visualiserer processer. Vi kommer også ind på hvordan du skal strukturere papiret, så det bliver tydeligt hvad du vil formidle, og hvor du gerne vil have deltagerne hen. Derudover skal vi arbejde med skygger, farver og simple 3D effekter. Alt sammen med henblik på at fremhæve det, der er vigtigt for dig at kommunikere, så dit budskab går klart igennem.
På kurset lærer du:
- Grundlæggende design og opbygning af fængende præsentationer
- At tegne skygger, tredimensionelle ikoner og bruge farver til at fremhæve dit budskab
- Inspiration til templates som du fremadrettet kan bruge
- At visualisere et projekt og projektets delelementer på en simpel måde
Vi anbefaler, at du har en god tusch til formålet – f.eks. Neuland No. One Outliner: kilespids sort, som hjælper dig med at få en professionel streg. Desuden en skyggetusch (lys grå),nogle få farvede tuscher – alle gerne med kilespids og en tynd sort tusch, som er særlig velegnet til at skrive på A3 papir.
Forudsætninger for kurset:
Kurset er for dig, der har deltaget i “Grafisk facilitering – kom godt i gang med at visualisere din kommunikation” eller har tilsvarende erfaring med de fundamentale teknikker inden for grafisk facilitering. For at kunne deltage, skal du have en stabil internetforbindelse og adgang til Teams.
Instruktør
Margrethe Børsting
Margrethe Børsting driver virksomheden Simpledraw og har mere end 20 års erfaring som underviser, møde- og processfacilitator og leder. Hun brænder for at gøre brug af den ”levende” streg som grafisk facilitator og videregive værktøjet til dig som er underviser, projektleder, facilitator, konsulent, leder og andre, der ønsker at blive stærke visuelle formidlere. Margrethe har mange års erfaring med at coache undervisere og udfordre metode, didaktik og pædagogik med henblik på effektfulde uddannelses- og kursusforløb.
Hvad er GoLearn Digital Classroom?
Med Digital Classroom får du adgang til Danmarks førende eksperter live, direkte fra din kontorstol eller fra sofaen derhjemme. Vores Live univers tilbyder samme fordele som fysiske kurser, hvor sparring, aktiv læring og kommunikation er bidragere til en øget læring. Kombiner det bedste af begge verdener.
Læs mere om Digital Classroom og tilmeld din virksomhed
Slip for at undvære medarbejderen
Skab langt mere effektiv læring
Meget billigere end fysiske kurser
Har du behov for sparring eller har du spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe dig hver dag, intet spørgsmål er for tosset til os!